Biografi

 

Mikkel Thomas blev født i 1973 og voksede op i København.

I 1993 startede Mikkel på Kunstakademiets Arkitektskole og blev færdig som arkitekt m.a.a. i 2001. I Studietiden startede han bandet ”Natlys”, som blandt andet har været på turnéer på Færøerne og spillet til diverse kulturuger i Danmark og Sverige.

I 2002 flyttede Mikkel Thomas til Bornholm med kæresten og deres fire børn (nu fem børn!), for at leve drømmen ud som musiker. Her fik han hurtigt fast engagement i Musikcafeen Kælderstuen(nu hedder baren Olivenladen) i Svaneke, hvor han spillet hver sommer lige siden. I vinterperioderne er han så taget til København og har bla. spillet mange duo jobs med Janus Kampmann, som spiller guitar og co-writer med Mikkel.

 

Årene på Bornholm har også givet plads og ro til at skrive flere sange. Og det har været med til at skabe kontakt til inderkredsen af de dygtigste musikere på Øen. Da Michael Friis kom med i bandet og gerne ville være producer og Thor Backhausen havde et studie, så var det jo bare at indspille cd'en ”Ind under frakken” og udgive den på det færøske pladeselskab TUTL i 2006.

 

Siden har Mikkel været ude og spille sine sange og de er også blevet spillet i DR's P4 .

 

Mange bornholmske kunstnere forenede kræfterne i kunstnergruppen ”Bagholdet”, som Mikkel  var med til at danne i 2006 og som siden har skrevet en musikdramatisk forestilling om året til Bornholms kulturuge: 2006 ”Indsigt til udsigt”. 2007” Hundevagt”.

2008 ”E=mc2”. 2009 ”Menento Guernica”

 

Mikkel blev medlem af DJBFA i 2008